Dødsbo og bodeling:

Hos Advokatfirmaet Ulrik Møller hjælper vi dig igennem de praktiske problemer, når du har mistet en af dine nærmeste. Skifteretten bliver altid inddraget, når en person dør. Hvis du mister en af dine nærmeste og ikke selv ønsker at skifte boet, anbefaler vi, at du kontakter advokat med henblik på skifte af den afdøde persons formue. Skifteretten får automatisk besked om dødsfaldet og indkalder anmelderen til møde ca. 3 uger efter dødsdagen. På mødet skal der tages stilling til, hvorledes boet skal behandles. På mødet i skifteretten vil du blive vejledt om, hvordan boet skal skiftes, og så vidt muligt bliver boets behandling afgjort på det pågældende møde.

På vort kontor kan du få rådgivning, inden du skal i skifteretten, og det er også muligt at aflyse mødet i skifteretten, men det forudsætter, at du har kontaktet vort kontor straks efter dødsfaldet.

Hos os kan du modtage rådgivning om boafgifter, bobestyrer, privat skifte, uskiftet bo m.m.

Arv og testamente:

På vort kontor kan du bestille tid til et møde, såfremt du ønsker at få svar på dine spørgsmål om arv og testamente. Arven fordeles forskelligt, alt efter om der er tale om

  • Ægtepar uden børn
  • Ægtepar med fælles børn
  • Ægtepar med stedbørn
  • Ugift par uden børn
  • Ugift par med fælles børn
  • Ugift par med stedbørn
  • Single uden børn
  • Single med børn

Skulle du allerede have skrevet testamente, er du ligeledes velkommen til at kontakte vort kontor, såfremt dit testamente trænger til en opdatering, eller du allerede ved, at testamentet skal ændres eller tilbagekaldes.

På et møde hos os vil du blive rådgivet i forhold til båndlæggelse, kombinationssæreje, skilsmissesæreje og fuldstændig særeje til dine arvinger, børnetestamente m.v.